Foreningen

Plant et frø-Skårhøj-06281

Hjælp os med at plante frø

Har du lyst til at være med til at skabe gode liv for mennesker og planeten? Så er Foreningen Plant et Frø måske noget for dig.

Plant et frø-Skårhøj-03921
Plant et frø-Skårhøj-06831

Foreningen Plant et Frø ønsker at sikre et mangfoldigt grundlag for at udvikle skolehaveprojektet og andre projekter på Vibevadgaard, der har fokus på at skabe gode liv for mennesker og planeten. Vores ønske er desuden at involvere lokale borgere, børn og familier og på den måde bidrage til at bæredygtige ideer slå rødder i vores fælles lokalsamfund. 

Foreningen er for alle, der vil arbejde for foreningens formål. 

Hvis du er nysgerrig, så skriv en besked til os på kontakt@plantetfro.dk.

Foreningens vision
Foreningens formål er at arbejde for, at vi som menneskehed vælger at leve bæredygtigt, så vi undgår de klimascenarier og ressourceproblemer, som flertallet af forskere og FN peger på vil blive en udfordring for de kommende generationer. Nutidens børn er fremtidens borgere og beslutningstagere. Derfor er det vigtigt at ruste børn til at have en mere bevidst tilgang til at leve og skabe i balance med planeten. For vores fælles fremtid bygger på de relationer, den adfærd og de vaner, som vores børn skaber i deres hverdagsliv her og nu.

Derfor arbejder foreningen for, at nære den indre motivation og den viden, der skal til for at få børn og deres netværk til at træffe aktive, bæredygtige valg. Vi tror på, at det er gen­nem børnenes egne oplevelser i og med naturen, i mødet med deres kreative virkelyst og gennem en kropslig erfaring med, hvad der skaber indre ro, livsglæde og trivsel, at de lærer at tage omsorg for sig selv og vores jord.

VEDTÆGTER

PeF seedmarks ThreeColours

Bestyrelsen

Mød bestyrelsen for Foreningen Plant et Frø

”Plant et Frø” har undervist skoleelever siden 2011, men er først nu etableret formelt som ikke-erhvervsdrivende forening. Dette sker i forbindelse med udvidelse af projektet med yderligere to skoler og ansøgning af midler til yderligere udvikling af undervisning og undervisningsmateriale.

Der er etableret en bestyrelse bestående af Henrik Beha (Stifter af Plastic-Change, miljøbiolog, næstformand i foreningen Plant et Frø), Karen Hertz (projektchef hos Madkulturen), Henrik Byrial (Grundlægger og formand, Plant et Frø) og Nanna Jordt Jørgensen (lektor på Københavns Professionshøjskole). Udover de kompetencer, der allerede er repræsenteret i bestyrelsen, vil der blive optaget yderligere to medlemmer med komplementære kompetencer.

HENRIK BEHA PEDERSEN Bestyrelsesmedlem_new

Henrik Beha Pedersen

M.sc Miljøbiologi, stifter af Plastic Change.

Den røde tråd i Henrik Beha Pedersens arbejde er miljøet.
Miljøbiologiuddannelsen mundede ud i et speciale om kemikaliers cocktaileffekter. Arbejdet med kemi og forbrugerprodukter var i en årrække centralt og førte Henrik forbi Greenpeace og en længere kampagne omkring EU’s regulering af kemikalier. Henrik har også arbejdet med emner som klimaforandringer, stop af elektronikskrot til Afrika og stop for ikke bæredygtig ophugning af skibe i Indien.

Som en reaktion på den stigende plastikforurening grundlagde Henrik Plastic Change i 2014 i samarbejde med en række frivillige. Organisationen er i dag blevet modnet og har fået status som FN observatør. Plastic Change sidder centralt i styregruppen for den globale bevægelse Break Free from Plastic, der rummer mere end 2000 organisationer og arbejder sammen med det EU baserede netværk Rethink Plastic Alliance.

Centralt i Plastic Change’s arbejde har været Ekspedition Plastik. Tre års ekspedition fra Danmark til Hawaii. Forskere og dokumentarister brugte ekspeditionen som platform til blandt andet at producere en række film til undervisningsforløb indenfor naturgeografi og biologi, målrettet udskoling og gymnasieskolen. Senere har Plastic Change også udarbejdet undervisningsmaterialer til mellemskolen.

Henrik har en permanent blog på Ingeniøren og sidder i en række følgegrupper.
Nøgleord: Gentænk, Reducer og Genbrug plastik.
Motto: Plastik definerer vores kultur – den må ikke definere vores fremtid.

KarenHertz_bestyrelsesmedlem_duotone_new

Karen Hertz

Chef for Madkulturens projekter og udviklingsarbejde

Karen har mere end 20 års professionel erfaring med mad både som praktisk og teoretisk omdrejningspunkt bl.a. fra restaurationsbranchen, NGO-verdenen og i landbruget. Hun er uddannet cand.techn.soc. fra RUC. I dag er Karen chef for Madkulturens projekter og udviklingsarbejde. Madkulturen er en videns- og forandringsorganisation under Fødevareministeriet. Her arbejder hun for strategisk sammenhængskraft og eksekverbarhed i projekterne og initierer og understøtter fundraising både via almennyttige fonde og gennem kommercielle samarbejder. Karen brænder for at bidrage til den grønne omstilling bl.a. gennem udvikling af projekter, der bringer mennesker tættere på maden, nærværet og fællesskabet.

Nanna-Jordt-Joergensen-blue2

Nanna Jordt Jørgensen

PhD i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, lektor på Københavns Professionshøjskole

Nannas ekspertise og engagement omhandler pædagogiske perspektiver på natur, miljø, klima og bæredygtighed. Hun er uddannet antropolog med speciale i socio-kulturelle vinkler på miljø og global udvikling, har en ph.d. i uddannelse og bæredygtighed og arbejder til daglig som lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker og underviser i pædagogik for bæredygtighed. Hun har erfaring med uddannelses- og undervisningsudvikling, kompetenceudvikling af undervisere, projektudvikling og tværgående samarbejder. Nanna er særligt optaget af, hvordan børn og unges perspektiver kan komme i spil i den grønne omstilling. Det kan bl.a. handle om at have øje for inkluderende deltagelsesmuligheder og for, hvordan kropslige, æstetiske og følelsesmæssige erfaringer og udtryk er del af lærings- og forandringsprocesser.

HenrikByrial_bestyrelsesmedlem_new

Henrik Byrial

Grundlægger og formand, Plant et Frø

Henrik er økologisk landmand og forsker (PhD) i plantefysiologi. Han har i samarbejde med andre forskere udviklet en række patenterede naturmedicinpræparater og har gennemført kliniske forsøg med førende læger i Danmark for at dokumentere deres effekt på human sundhed. Udviklingen foregår i det laboratorium hos Vibe Økologi, hvor også eleverne undervises i metoder og kreativitet inden for naturvidenskaben. Han har tidligere være seniorforsker og forskergruppeleder indenfor fødevareområdet på Århus Universitet og har siddet i en række bestyrelser i selskaber, der forsker i planter og human sundhed. Han driver 45 Ha økologisk jord på Vibevadgaard med bær, frugt og urter. Gennem 11 år har han været restaurant NOMAs hovedleverandør af bl.a. frugt og bær. Derudover produceres Aronia juice og pulver til helsemarkedet i Vibe Økologi. Henrik har i mange år arbejdet med klimarelaterede spørgsmål og arbejdede i flere år på at starte et klimaeksperimentarium for skoleelever. Derudover har han deltaget i en række lokale klimainitiativer og har gennemført projekter med jordvarme, solceller integreret i gårdens drivhus (off-grid) samt installation af solceller, der driver gårdens el-forbrug. Endelig gennemfører han sammen med forskere forsøg med klimavenlig dyrkning af bærbuske – herunder C-binding i jorden som funktion af dyrkningsteknik.